Handelsbetingelser

Disse handelsbetingelser gælder for alle køb og aftaler indgået med QR Menu via https://qr-menu.dk.
Bestilling kan foretages via e-mail eller telefon. Når bestillingen er bekræftet, påbegyndes opsætning af kundens digitale menukort på QR-Menu platformen.
QR Menu leveres som en abonnementsbaseret service. Den månedlige pris afhænger af de valgte tilvalgsydelser. Priser starter fra 39,- kr./md. ekskl. moms. Der er ingen binding på abonnementet.

Abonnementet kan opsiges når som helst med løbende måned + 30 dage.
Opsigelse skal ske skriftligt via e-mail.

Ved opsigelse deaktiveres adgangen til den digitale menu ved periodens udløb. Kunden har herefter ikke længere adgang til systemet.

Overførsel af løsningen til eget domæne kan ske mod individuelt fastsat pris. Overførsel tilbydes uden beregning efter minimum 48 måneders sammenhængende abonnement.

Leveringstiden afhænger af opgavens omfang og aftales individuelt. Som udgangspunkt leveres den digitale menu senest 30 dage efter bekræftet bestilling.
Der ydes 14 dages fuld returret fra oprettelsesdatoen. Herefter tilbydes refusion udelukkende i tilfælde af dokumenterede tekniske fejl, som QR-Menu ikke er i stand til at afhjælpe.
Betaling sker via faktura udsendt ved oprettelse og herefter månedligt. Betalingsfristen er 14 dage netto. Ved for sen betaling pålægges rykkergebyr efter gældende regler. QR-Menu forbeholder sig retten til at lukke adgangen til systemet efter tredje rykker. Genåbning sker først ved fuld betaling af restancen.
Alle priser på QR-menu.dk er angivet ekskl. moms, medmindre andet tydeligt fremgår. Gældende moms (25 %) tillægges ved fakturering. Prisændringer varsles forud.

QR Menu behandler alle personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning (GDPR).
Vi indsamler og opbevarer udelukkende de oplysninger, der er nødvendige for drift af aftalen, herunder kundens navn, e-mail, telefonnummer og virksomhedsoplysninger.

QR Menu indsamler ikke personhenførbare oplysninger om restaurantens gæster via den digitale menu. Der kan forekomme automatisk registrering af tekniske data såsom IP-adresser, enhedstyper og brugsmønstre udelukkende med henblik på drift, fejlretning og statistik.

Alle oplysninger behandles fortroligt og videregives ikke til tredjepart uden kundens samtykke, medmindre dette er påkrævet ved lov.

Kunden har til enhver tid ret til indsigt i egne oplysninger samt ret til at få dem rettet eller slettet i overensstemmelse med GDPR.

Abonnementet inkluderer standard support og drift af platformen. Udvidet teknisk support eller særskilte udviklingsopgaver kan tilkøbes.
QR-Menu ejer alle rettigheder til platformen, systemet og den tekniske løsning. Kunden ejer selv alt indhold, herunder tekster og billeder, som kunden leverer.
QR-Menu kan ikke holdes ansvarlig for manglende opfyldelse som følge af force majeure, herunder naturkatastrofer, pandemier, strejker, servernedbrud eller andre forhold uden for vores kontrol.
QR Menu forbeholder sig retten til at ændre handelsbetingelserne. Ændringer træder i kraft ved offentliggørelse på hjemmesiden.
Aftalen er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister afgøres ved dansk domstol.

QR-Menu.dk
Nørrevangsvej 17
4581 Rørvig
CVR:. 30398424
E-mail: dam@qr-menu.dk

Før du smutter

Prøv løsningen gratis i 90 dage
Det tager under 30 sekunder – ingen kortoplysninger.